vækkelser

Vorherres påskeæg

 dagen kom

vågnen

balancerer

dagdriver

erfaringer med evigheden

verdens begyndelse - igen

Vorherres påskeæg

osse
på denne
påskemorgen
bankede Vorherre
med sin lille træske
knækkede din pandeskal
til hinden om den gule
blomme brast og
en tynd
tråd
af liv
begyndte
at løbe ned
gennem bægerets
timeglas for at flyde ud i
en lille gul pøl på bunden
........................
..............
........
....

dagen kom

med sin musvågevinge - "klak!"

og jeg vågnede

- men da var jeg allerede fanget

Vågnen

Barnet løb omkring og sang.

"Hvad synger du?" spurgte jeg.

Barnets øjne så ind i tomheden, hvor alting findes:

"Noget!"

Barnet løb omkring sin sang.

balancerer på

tomhedens spinkle æg

til den ene side

ligegyldigheden

til den anden

hvadsomhelstheden

hænger i himlens

tynde tråd af tillid

hvor afståelsen fra faldet

er det daglige under

dagdriver

jeg har ikke tænkt mig

at drive det til noget

men at sænke hænderne

i det der strømmer

og vågne forundret

med hænder tomme

af svunden tid,

efterladende dybe furer i håndfladerne

og klare vandmærker

på fingerspidserne

erfaringer med evigheden

dagen går og leder

efter sig selv

i os

den har aldrig været mere opmærksom

end nu

hvor vi er blevet borte

i den

Verdens begyndelse

- igen

Når haren vågner

sidder Gud i dens blanke øje

hvor lyset siver ind i mørket.

Når haren vågner

sidder Gud i dens store øre

og hælder verdenslyd ind i stilheden.

Når haren vågner

står tiden bortvendt et øjeblik

og holder vejret

mens jeg står åndeløs

bag verdens ældste træ

og ser det hele ske.