Universet brænder

Universet brænder i nat.

Blæstens fejende ildtungedans

buldrer i åbne ører

sodlugten bølger

i alle gispende åndehuller

og øjets glødetråde sendes med strømmen

af skytykke røgslør der gennembryder

himlens loft.

Granatæblerne eksploderer

i hjernerummet

hvor sjælens stegte lerduer

hænger lidt i tynde trætoppes spind

før de falder

med brustne blikke ned

i moderskødets

sprængte kar.

Her vil de ligge længe og sove

drømmeløst

før de flyver bort

som rigtige duer.