En tyndhudet tidlig morgen

hænger evigheden

som vildtvoksende lianfrynser

fra hoved

over bryst

ryg

og lænd.

Snor sig ind i kønnets

bløde junglekrat

og hulens dybe indfald.

Trækker diamanttråde

over huden

til føddernes vuggen i dybet

af mosekonernes hemmelige bryg.

Her går jeg

som et foster i livet

med bloddyndets dunken i tindingerne.

Og verden ligger opløst

og forenet i sit uendelige rum

gennemlyst

af sære fotoners dans.

Her lever det

omsider

ind over alle skel

ud over alle grænser

som ikke findes

i virkeligheden.