|
Når morgenen gryr og lænderne ligger i dalstrøget kravler korsets lille edderkop med karameller i sadeltasken gennem dine buskstepper spinder tråde af silke over ørkenhuden og vejrer storm
en fejende flod af fjer flænser himlen blotter det nøgne land under solens blændstrøm.
Når jordens krop er gennemlyst brændes alle silkebroer og du står og svajer med en svimmel edderkop hægtet fast i navlen.
|