essens

når du rører ved det

sprænges den spændte bug

flås skindet af fødderne

så blodet fosser

ud og ned

gennem jorden

og du må springe

fra plet til plet

når du ser på det

vibrerer et fata morgana

kort før

øjeblikket sletter

alle spor

af drømme

der vækker dig

banale og rationelle

i nattens rum

absurde visioner

når du rædselsslagen

husker dem

i tre sekunder

før du vågner

når du taler til det

falder et slebet ekko

gennem ørets spiraler

hvirvler nedad

kløver opdriften

fortones og

fortabes

med øret til

en svag erindring

om en stemme

når du forener dig med det

svider det sig vej

indefra og ud

gennem ørkenhudens sprækker

forkuller og

forstøver

i et standset

åndedrag

og morgensolen finder

en lille sammenfoldet rift

at skinne på

det er det

du bringer med dig

gennem alle forvandlinger

det er en ubegrænset frihed

du har fået stillet

til rådighed